Ella Bella


Ny bog om hestepigen Ella
Forfatter Jette Rydahl er klar med endnu en bog om pigen Ella, hendes psykisk syge mor, der af og til må indlægges på sygehuset, og livet på gården blandt de heste, som Ella holder så meget af.

”Kommer du så på lørdag?” spørger Adrian uden at se på mig.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal svare. Jeg vil ikke lyve, og så gør jeg det alligevel en lille
smule.
”Min mor har været så træt. Jeg skal lige spørge hende på det rigtige tidspunkt.”
”Tror du, at du må?” bliver han ved.
”Ja, ja,” siger jeg og smiler.
Nu er det gået fra at være en lille smule løgn til en rigtig løgn …

Ellas mor er altid bange for, at der skal ske Ella noget. Alligevel har Ella omsider fået lov til at passe hesten Apache, så længe hun ikke rider på ham. Og så længe hun ikke lyver for sin mor eller har hemmeligheder for hende. Men at holde sig til sandheden er sværere, end Ella først regnede med. Især da Adrian fra gården inviterer hende til at overnatte, mens han er alene hjemme …

Ella Bella og løgnen er den selvstændige fortsættelse til Ella Bella og hemmeligheden af Jette Rydahl. Bøgerne handler om kærligheden til heste, veninder og forelskelse, men også om at have en forælder, der er psykisk sårbar. De kan læses af hesteglade børn fra ca. 9 år og op.

Ella Bella og løgnen
Forfatter: Jette Rydahl
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740677072
Sidetal: 134
Vejl. pris: 259,95 kr.
Udgivelsesdato: 3. marts 2022

For yderligere information kontakt Marie Jensby, PR og kommunikation, marie.jensby@turbine.dk

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er Forside-694x1024.jpg

Forfatter Jette Rydahl har skrevet en børneroman, hvor pigen Ella har en psykisk syg mor, der fra tid til anden må indlægges på sygehuset. Men da Ella møder hesten Bella og Anna fra parallelklassen bliver det alligevel en god sommer.

”Jeg faldt i går.” Jeg viser hende hånden.
”Af cyklen?”
Et øjeblik skal jeg til at nikke, men så tager jeg mod til mig. ”Af Apache.” Jeg har ikke fortalt min mor om ham. Jeg har ikke fortalt hende noget som helst om mit hemmelige hesteliv på gården …

Ellas mor er indlagt. Igen. Og Ellas moster skal til Kreta på ferie. De har købt billetterne og ja, Ella kan ikke komme med. Så hun skal på ridekoloni i sommerferien, selv om hun ikke ved noget som helst om heste. Eller kende en eneste af de andre piger, der skal med.
 Men det viser sig, at Ella elsker at være i stalden sammen med ponyen Bella og sin nye veninde Anna. Da ridekolonien er slut, spørger Anna, om Ella vil begynde til ridning. Men der er lige det med Ellas mor. Hun er altid bange for, at Ella skal komme til skade. Og Ella vil ikke have, at mor bliver syg og skal indlægges igen. Måske er det bedst, hvis mor ikke ved noget om Ellas hemmelige hesteliv?

Ella Bella og hemmeligheden er skrevet af Jette Rydahl, der tidligere har skrevet ungdomsromanen Lokket (Turbine, 2016). Det er første bind i serien om Ella, livet med en psykisk syg forælder og glæden ved heste. Den kan læses af hesteglade børn fra ca. 9 år og op.

Ella Bella og hemmeligheden
Forfatter: Jette Rydahl
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740667738
Sidetal: 126
Vejl. pris: 259,95 kr.
Udgivelsesdato: 1. marts 2021

For yderligere information kontakt Marie Jensby, PR og kommunikation, marie.jensby@turbine.dk